Champagne Roederer Vintage 2012 1/1 Fl. 94 Point RP

Champagne Roederer Vintage 2012 1/1 Fl. 94 Point RP

Stykpris v/ 1 stk. 750,00 DKK

Stykpris v/ 2 stk. 600,00 DKK 750,00 DKK Stykpris v/ 6 stk. 533,34 DKK 750,00 DKK

Model/Varenr.: 60027
Lagerstatus: På lager
stk.

94 Point www.RobertParker.com

(til sammenligning er det en højere score end F.eks.  Dom Perignon 2009)

Kun i de bedste år (f.eks. 2009 og 2012) udvælger Louis Roederer vine, som anvendes til denne vin.

Med denne vin ønsker man hos Roederer at reflektere de individuelle karakterer af den enkelte årgang. Brut Vintage er lavet på 70% Pinot Noir og 30% Chardonnay.  

Den likør, man tilsætter under degorceringen (liqueur de dosage), udgør 8-10 g. pr. liter og er sammensat af vine udvalgt på Roederers bedste Grands Crus marker, og som er lagret på fad i 4-10 år. Vinen har en flot lysgylden farve med små, vedvarende bobler.

I duften er det Pinot Noir karakteren, som dominerer med de klassiske toner, som de store vinmarker nær landsbyerne Verzenay og Verzy giver (Hindbær, kirsebær).

Derefter følger toner af tørre frugter (figner, abrikoser fra Chardonnay) og ristede toner fra træfadene. I smagen har vinen en god rygrad og en fylde, som er klassiske træk for vinene fra Louis Roederers ler- og kalkholdige vinmarker. I eftersmagen fanger man toner af hvide ferskner, citrusfrugter, hyben, men også lidt vanilje og bitter chokolade. Der er en pragtfuld balance mellem friskhed, fasthed, fylde og velour.

Den hører til de kraftige Champagner hos Roederer og kan derfor sagtens serveres til hvidt kød eller retter med f.eks. flødesaucer eller som aperitif.